Alt du skal vide om Border Collie

En Border Collie er den mest intelligente hunderace i verden, og med sit enestående hyrdeinstinkt og sin høje grad af samarbejdsvilje, er racen meget populær som partner til hundesport og hyrdearbejde. Den er ligeledes en kærlig familiehund, der passer perfekt til sporty mennesker, som holder af hundesport samt at tilbringe tid udendørs.

Border Collie-racen oprinder fra grænselandet mellem England, Skotland og Wales, heraf navnet “border”, der betyder grænse. Den blev fremavlet til at hyrde får og har i mange århundreder været en uovertruffen hyrdehund. Faktisk bliver den af mange betragtet som verdens bedste hyrdehund.

I dag anvendes Border Collien stadig til at hyrde får, men rigtig mange mennesker har også taget den til sig som familiehund. Som tjenestehund er racen ligeledes glimrende. Her bruges den bl.a. til eftersøgnings- og redningsarbejde.

Baptist Standaert Mx0denfyxic Unsplash
Josephine Menge H7vbjrbciem Unsplash

Raceinfo

Personlighed

En Border Collie er yderst intelligent og har et meget instinktivt samarbejde med sin fører som følge af dens baggrund som hyrdehund. Hunderacen er kendt for sit intense blik, og ordsproget siger, at den kan flytte 100 får med blikket alene. Den stirrer derfor også ofte på mennesker og andre hunde, hvilket kan virke intimiderende for nogle hunde.

Border Collien er livlig, glad og stærk, men er ikke en race for førstegangs hundeejere. Er du en aktiv hundefører, er den dog en skøn ledsager.

Ønsker du en lydhør hund, er collien også et godt valg. Den er nemlig meget samarbejdsvillig, lærenem og elsker ros og nye udfordringer.

Forventet levetid

En sund og rask Border Collie bliver omkring 10-14 år gammel. Det er dog set, at nogle collies er blevet hele 17 år gamle.

Antal i Danmark

Det eksakte antal af Border Collies, der findes i Danmark, vides ikke, men det er en af de mere populære hunderacer.

Skulderhøjde – han

50-55 cm

Skulderhøjde – hun

45-50 cm

Vægt – han

13-20 kg

Vægt – hun

13-19 kg

MERE INFORMATION OM Border Collie

10 ting du skal vide om Border Collie

Dogue De Bordeaux Faml

#1: Familievenlig

Ønsker du en Border Collie som familiehund, kan det sagtens lade sig gøre. Men det kræver, at du og din familie er aktive mennesker, der kan give den en masse motion dagligt.

Collien er en arbejdshund, der har et meget skarpt fokus. Derfor kan den ikke lide at blive drillet eller kravlet på af små børn. Har du større børn, der respekterer dens grænser, får du dog en super dejlig familiehund.

  • Familievenlig – karakter: 5 ud af 5 100%
Familieegnet

#2: God med børn

Hvis en Border Collie er vokset op blandt børn, vil den skabe en tæt relation til og have et stort beskyttergen over for dem. Den nyder at være tæt på mennesker, men da den også er forholdsvis selvstændig, er dens krav til socialisering ikke de helt store. Det er altså ikke en hund, der for alt i verden ønsker at være sammen med mennesker.

Den bryder sig som nævnt ikke om at få overtrådt sine grænser. Derfor egner den sig bedst i en familie med ældre børn, som forstår hundens kropssprog og signaler.

  • God med børn – karakter: 4 ud af 5 80%
Anna Dudkova Md2 P9x7t4m Unsplash

#3: Nem at træne

Da collien historisk er avlet som fårehund, skal den stimuleres både fysisk og mentalt for at fungere som en rolig og kærlig familiehund. Med denne race får du nemlig en utrolig energisk hund, der elsker at løbe. Grundet sin høje intelligens er den nem at træne, og den vil typisk holde af at komme til hundesport, såsom agility. Den trives ligeledes med gode traveture, hvor den kan løbe frit og brænde energi af.

Det er en rigtig god idé at træne collien i hvalpestadiet i at passere biler, cyklister, børn og andet i bevægelse, da racen godt kan finde på at gøre brug af sit hyrdeinstinkt i dagligdagen.

Glem endelig ikke den mentale stimulering. Giver du den ikke noget at bruge sin hjerne til, vil den typisk selv finde noget at beskæftige sig med, hvilket kan lede til uønsket adfærd. Det er derfor meget vigtigt, at du gennem positive træningsprincipper lærer den, hvilken adfærd du ønsker fra den.

  • Nem at træne – karakter: 3 ud af 5 60%
Anna Dudkova Urs Y9nwfcc Unsplash

#4: Kan være alene hjemme

En Border Collie er en af de hunderacer, der befinder sig godt med at være alene hjemme. Den behøver ikke at være omgivet af mennesker for at føle sig tryg og sikker. Dog er den stadig et flokdyr, som trives bedst med at have sin flok omkring sig.

Nogle gange kræver det træning at lære en collie at være alene hjemme, men ofte er det let for den at lære.

  • Kan være alene hjemme – karakter: 4 ud af 5 80%
Anna Dudkova Kwx2llz 3M Unsplash

#5: Lydighed

Sørger du som ejer for korrekt og konsekvent træning af din Border Collie, vil du med stor chance få en meget lydig hund, der kommer, når du kalder på den. Som følge af racens baggrund som hyrdehund, er den meget opmærksom og lydhør, når den får kommandoer. Kan den ikke se meningen med din træning, er det dog ikke sikkert, at den ønsker at adlyde dig.

  • Lydighed – karakter: 4 ud af 5 80%
Josephine Menge H7vbjrbciem Unsplash

#6: Stædighed

Da en Border Collie er en selvstændig race, kan den godt have tendens til stædighed. Sørg derfor for at træne den allerede fra hvalp og vise den, hvem der bestemmer. Man kan sagtens sætte sig i respekt over for en collie gennem et venligt og roligt temperament.

  • Stædighed – karakter: 4 ud af 5 80%
Jiasong Huang 5Xwvkkvsxa8 Unsplash

#7: Aktivitetsniveau

En Border Collie er en særdeles aktiv hund, der har behov for meget fysisk motion og mental stimulering for at trives. Den har brug for at bevæge sig hver dag og gerne med mulighed for at løbe frit rundt. Løber eller cykler du mange ture eller tager traveture i skoven, vil din Border Collie elske at komme med.

Pga. sin meget høje intelligens har den ligeledes behov for at få stimuleret hjernen. Det kan f.eks. gøres gennem udfordrende træningsøvelser eller problemløsning.

Den samlede aktivering skal helst forløbe over flere timer dagligt. Det er derfor en hund, der kræver mange timers pasning hver dag.

  • Aktivitetsniveau – karakter: 5 ud af 5 100%
Hunde Har

#8: Fælder hunden?

Border Collien fælder gennemsnitligt. Ligesom de fleste hunderacer fælder den 1-2 gange om året, men da dens pels både kan være korthåret og mellemlang, er det individuelt, hvor meget den enkelte hund fælder. Fordi den har underuld, er det nødvendigt at børste de meget pelsede hunde igennem 1-2 gange om ugen for at fjerne løse hår.

Da colliens pels er selvrensende, er det ikke nødvendigt at vaske den mere end nogle få gange om året.

  • Fælder hunden? – karakter: 3 ud af 5 60%
Nyser Allergi Hunde Firkant

#9: Allergivenlighed

En Border Collie er ikke den mest allergivenlige hund, der findes, da den som nævnt har underuld og fælder en del. Især underulden har en negativ effekt på allergikere. Er du ikke sikker på, om du kan tåle racen, anbefales det at tilbringe nogle timer med hunden for at se, om du oplever allergiske reaktioner.

  • Allergivenlighed – karakter: 4 ud af 5 80%
Chung Nguyen Kjlk Jw2nli Unsplash

#10: Vagtegenskaber

Grundet colliens dybtliggende hyrdeinstinkt vil den gerne beskytte sit territorium og sine mennesker. Den er derfor en fremragende vagthund. Den er utrolig opmærksom på alt omkring sig, og den skal nok give lyd fra sig, hvis den opdager noget, der ikke er, som det skal være.

Nogle gange kan den være en smule reserveret overfor fremmede og kan finde på at snappe dem i hælene, ligesom den gør med får. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på dette, så du kan sætte ind i tide.

  • Vagtegenskaber – karakter: 3 ud af 5 60%

KARAKTERISTIKA FOR En Border Collie

Karakter Overblik

5

Familievenlig

4

God med børn

3

Nem at træne

4

Kan være alene hjemme

4

Lydighed

4

Stædighed

5

Aktivitetsniveau

3

Fælder hunden?

4

Allergivenlighed

3

Vagtegenskaber

1

Størrelse

2

Erfaring med hunde fra ejer

Karakter: 1 – 2 – 3 – 4 – 5 (1: lidt 3: mellem 5: meget)

Relaterede annoncer

9500 Hobro
Gidesmuk og velhåndteret unghest
Populær annonce
Gidesmuk og velhåndteret unghest
Køn
Race
OX Araber
Alder
Alder
10 mdr.
Salgsklar
Salgsklar d.
26.07.2022
Pris: 18.900 kr.
9500 Hobro
Gudesmuk og velhåndteret unghest
Populær annonce
Gudesmuk og velhåndteret unghest
Køn
Race
OX Araber
Alder
Alder
10 mdr.
Salgsklar
Salgsklar d.
Nu
Pris: 18.900 kr.
2860 Søborg
God børne pony
Køn
Race
-
Alder
Alder
16 år
Salgsklar
Salgsklar d.
Nu
Pris: 20.000 kr.